Friday flaws

The super honest interview

Luna: Jamen så lad os gå igang. Nårh Amanda, fulde navn og alder?

Amanda: Ja, Amanda Helene London Larsen, og jeg er 18 år.

Luna: Ja, og hvad beskæftiger du dig med til hverdag?

Amanda: Jeg studerer på Roskilde Katedralskole, på den samfundsfaglige linje.

Luna: Fedt! Så du skal lave noget andet senere hen, end at være instagrammer?

Amanda: Øh ja, efter gymnasiet tager jeg et sabbatår, som modeassistent eller pr-manager eller sådan noget, det har jeg nemlig været før. Og så skal jeg så efter sabbatåret søge ind på KEA for at blive designteknolog, så jeg har ligesom lagt en plan.

Casper: Hvad med altså, for eksempel hvis man kigger på din instagram profil, hvor mange timer, altså hvor meget af dagen bruger du så på Instagram, hvis du skal give et nogenlunde gæt?

Amanda: Altså først skal jeg jo tage billeder, og så skal jeg jo også redigere dem, og så skal jeg jo også lægge dem ud, og så får jeg jo også min inspiration fra Instagram. Så, altså jeg vil sige jeg har ikke bestemt sådan timer det tager, jeg er bare hele tiden på det. Altså, hele min dag bruger jeg på det.

Luna: Hele din dag bruger du bare på det?

Amanda:Ja, altså selvfølgelig laver jeg også noget i mellemtiden.

Luna: Ja, det er klart.

Casper: Du har den altid klar, hvis man kan sige det sådan? Amanda: Altid! Altid lige ved siden af mig. Ja.

Luna: Og hvad betyder det så for dig, når du får så mange likes som du gør?

Amanda: (griner) Hvad det betyder for mig? Øh, det betyder da noget for mig. Det betyder da at jeg ved, at det jeg gør det er rigtigt, og godt, og jeg kan rigtig godt lide at inspirere andre folk. Jeg synes det er rigtigt spændende, øhm, så ja, det er et eller andet frirum min Instagram og min blog. Det er sådan, hverdagen er så stresset nogle gange og sådan noget der, og så går jeg på min blog 2 lørdag den 3. december 2016 og så skriver jeg et eller andet indlæg om mine tanker eller noget i den stil, så det betyder ret meget for mig at jeg har de to ting, også fordi det er to ting jeg går rigtigt meget op i.

Luna: Sidder du og kigger på hvem der liker? Det er ikke fordi det bare er en lang række af mange likes?

Amanda: Overhovedet ikke! Altså, jeg kigger altid! Det er det, som man ikke skulle tro, og der er også nogle gange hvor folk siger ?hvorfor ser du det? det troede jeg ikke at du gjorde?, men jeg ser altid hvem der liker og jeg jeg følger altid med i hvem der følger mig og sådan noget der. Altså, fordi det synes jeg ligesom er rart at vide hvem der sådan liker og følger en og sådan noget der. Ja.

Casper: Ja, nu sagde du jo lige selv tidligere, at du er nærmest en del af Instagram hele dagen – og bruger lang tid på det, og sådan noget. Men hvis du skal sige, hvor meget det betyder for dig?

Amanda: Altså, jeg, personlighedsmæssigt? omkring selvtillid og selvvær?

Luna: Ja, lige præcis.

Amanda: Det er klart at man får et selvtillidsboost, hvis man får nogle kommentarer eller nogle likes og sådan noget der, men det er kun en kortvarig følelse, tror jeg lidt.

Luna: Ja, det er ikke noget hvor du kan føle dig høj hele dagen over?

Amanda: Overhovedet ikke. Altså, det er mere, det er mere overfladisk. Selvfølgelig. Det er ikke fordi min selvtillid går fra ?her til her? bare fordi jeg får nogle likes på Instagram. Det er mere sådan, ja, det ved jeg ikke. Stille og roligt.

Luna: Men hvad så, da du begyndte at få, for to et halvt år siden, da du begyndte at få rigtigt mange følgere på Instagram og sådan, ændrede du dig så personlighedsmæssigt?

Amanda: Jeg tror jeg blev mere bevidst omkring min stil, og mere bevidst omkring, altså, hvad jeg kunne vedrørende mode. Så jeg vidste godt jeg havde sans for det, da jeg begyndte ligesom at få alle de her followers og sammenarbejdere og likes. Altså, jeg jeg har jo haft sindssygt mange sammenarbejdere, altså også nogle af de store i Danmark, for eksempel Sand og noget i den stil. Øhm, så ja, ja det gjorde jeg.

Luna: Var det så sådan så du fik flere venner følte du, eller mistede du nogen, eller?

Amanda: Altså, personligt?

Luna: Ja.

Amanda: Altså min Instagram har ikke noget at gøre ved mit privatliv, vedrørende venner og sådan noget der. Altså, det er ikke fordi jeg fik flere venner, fordi jeg fik flere følgere på Instagram, overhovedet.

Luna: Det kunne godt være der var nogen, der helt vildt gerne ville interagerer med dig? Amanda: Altså, det har der jo nok været, kan man sige. Men det er meget hurtigt, altså jeg finder meget hurtigt ud af om de kan lide mig som person, eller om de kan lide mig fordi jeg har mange likes og følgere.

Luna: Jamen, hvordan reagerer du så, hvis der er nogen der skriver noget negativt til dig? Hvis de skriver ?det sidder godt nok plat på dig? eller?

Amanda: Altså, i hele mit liv, fra da jeg var, da jeg begyndte at interessere mig for mode, har jeg været igennem alt sådan noget der. Altså, hvor jeg fik lavet fake-profiler af mig selv, og jeg ved ikke hvad. Folk gjorde grin med mig, fordi de fik ondt i røven, så alt det der, altså, jeg har det sådan der, altså, jeg gider ikke gemme noget af mig selv – jeg er mig selv, og hvis folk ikke kan tage det, så må de lade være. Altså, det er ikke mit problem, og hvis folk skriver noget negativt, så lad dem da skrive noget negativt. Altså, jeg er fuldkommen ligeglad.

Luna: Det er ikke noget der rør dig?

Amanda: Overhovedet ikke! jeg er fuldkommen ligeglad. Jeg ved hvad jeg står for.

Luna: Retoucherer du også? Casper: Hvorfor skal du redigere dem? Amanda: Altså, med at gøre mig tyndere og sådan noget? Luna: Ja. 6 lørdag den 3. december 2016

Amanda: Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Øhm, men jeg synes et billede er godt når det er god kvalitet, og der er gode farver på, og det passer godt til selve min Instagram. Så det er det jeg synes er godt.

Luna: Så det skal matche med andre billeder, som du har lagt op, inden da?

Amanda: Jaja, altså min Instagram skal passe sammen! Farverne skal passe sammen, det kan ikke gå at der er en hel linje med nogle bestemte farver og så en anden linje nedenunder, med fulstændigt kolde farver.

Casper: Det hele skal simpelthen køre op i en højere enhed? Der skal være sådan en rød tråd.

Amanda: Ja.

Luna: Holda op.

Amanda: Du skal tænke på, når du kommer ind på ens Instagram, så kigger du på hvordan den ser ud. Det gør jeg i hvert fald, for mit vedkommende. Og det nytter jo ikke noget, hvis ingen af farverne passer sammen – det skal jo også se godt ud. Det er jo det samme med et produkt, altså, det skal jo se gennemført ud. Ellers tiltaler det jo ikke.

Luna: Så du ser din Instagram som et produkt?

Amanda: Ja, det gør jeg.

Luna: Og hvad med dine forældre?

Amanda: (griner) Hvad med dem?

Luna: (griner) Hvad siger de om det hele? Nu er deres datter blevet meget offentlig lige pludselig, ikke?

Amanda: Ja, altså, jeg tror at de er stolte af mig. Men de forstår ikke den verden jeg lever i, overhovedet. Hvis jeg spørger om de vil tage billeder af mig, er min mor sådan ?årh, lad nu være Amanda? og sådan. Men så kommer jeg lige til at minde hende om, at hør, jeg tjener faktisk ret godt på det her, og jeg får rimelig mange dejlige ting. Øhm, min far har jeg fundet ud af, flere gange har været inde og læse min blog og min Instagram og sådan noget der. Jeg tror, jeg tror at de er stolte af mig – men de forstår stadigvæk ikke den der verden.

Luna: Der er ikke noget du sådan der, både din blog og din Instagram, der skriver du nogle gange nogle lidt private ting, og ligger nogle private ting op også – altså, når du interagerer på din instagram, interagerer du meget ud til det sociale medie, og dine venner på den måde, og dine følgere og alle dem der synes du er smart og sej. Hvad tænker du om at dine forældre læser det?

Amanda: Altså, jeg lavede på et tidspunkt, min mor og far blev skilt i slutningen af August måned i år, hvor at jeg ved der er så mange derude som også er skilsmissebarn, lige er blevet det eller 7 lørdag den 3. december 2016 stadig har svært ved det. Jeg synes nogle gange, når man læser de forskellige modeblogs, så er de meget upersonlige – så det jeg gør mig i, er at mine oplæg er rigtigt personlige nogle af dem, så læseren kan relatere til noget. Min far har haft lidt svært ved det på et tidspunkt, med et af de indlæg, fordi det er jo meget privat, men så forklarede jeg ham bare hvordan det var, og hvorfor jeg gjorde det, og så tror jeg han begyndte at have det fint med det. Luna: Ja, for det er jo en helt anden social sammenhæng man har, når man er sammen med sin familie, end når man er sammen med sine venner.

Casper: Man kan måske også spørge, det er ikke fordi det skal lyde som om du har et dobbelt liv eller noget (Amanda griner), men altså, er Instagram Amanda en anden person end den rigtige Amanda?

Luna: Det var et godt spørgsmål

Amanda: Det var faktisk et ret godt spørgsmål! Hmm, på en måde ja og på en måde nej. Begge Amanda?er går stadig meget op i stil, og alt det der. Men, Amanda på Instagram kan godt nogle gange virke lidt overfladisk, det vil nogle folk synes, fordi der er mange billeder af mig selv, og det handler om mig hele tiden. Imens ?mig Amanda? er en helt anderledes person – jeg er slet ikke overfladisk overhovedet, og jeg er heller ikke arrogant, og jeg er meget rolig i det, og sådan noget der. Så ja, på en måde er der to forskellige personer, men der er jo stadig noget tilfælles.

Luna: Ja, der er ligheder, men på sin vis er det et dobbeltliv? Altså i forhold til du fremstår som en anden personlighed på sociale medier?

Amanda: Ja det er rigtigt nok. Jo, det har du ret i.

Amanda: Jeg er da kommet ud for nogle gange, at personer der ikke har kendt mig pludseligt siger ?aj, hvor er du egentlig sød? og sådan der

Luna: Ja, hvor de har fået et helt forkert indtryk af dig?

Amanda: Ja, for hvorfor skulle jeg ikke være sød?

Casper: Har du så være ude for misforståelser, for eksempel ved folk der har set din Instagram, og tænkt at du var overfladisk

Amanda: Ork ja

Casper: Så når de har mødt dig, har de sagt noget om dig, som egentligt ikke er dig?

Amanda: Altså, hvad mener du?

Luna: Har de været fordomsfulde overfor dig?

Casper: Ja, fordomsfulde, om de har fordomme omkring dig?

Amanda: Jaja, altså, det er der massere der har! Jeg går på Roskilde Katedralskole, og halvdelen tror jo at jeg er arrogant og overfladisk, og sådan noget der, ikke også? Men sådan er jeg jo slet ikke, altså, overhovedet. Øhm, og altså, folk er jo ligesom gode til at have mange fordomme, og beslutter sig for ?hvis hun gør sådan der, er hun sådan der som person?, men det er jo slet ikke sådan at det hele hænger sammen, kan man sige. Men altså, ja, sådan er det.

Luna: Ja? Øhm, føler du ligesom at din Instagram danner en ramme, om den identitet du ligesom har ?on stage?? Altså igen det her, med at være en anden.

Amanda: Ja, at jeg er to forskellige.

Luna: Ja, altså, når du er på Instagram står du på en scene, med et publikum, men du kan ligesom også trække dig tilbage og være sådan lidt, bag scenen?

Amanda: Ja, lige præcis. Der er jeg mere mig selv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friday flaws